
Måløv Hovedgade 96
2760 Måløv

44 97 20 80
Ved behov for akut lægehjælp. Ring 1-1-2
Ved behov for lægehjælp udenfor klinikkens åbningstid. Ring 1813
Kontakt til lægehuset
Du kan kontakte lægehuset på flere måder:
Telefonisk
Tlf. 44 97 20 80
Telefonens åbningstid er dagligt kl. 8.00-12.00
Lægerne besvarer telefonen i tidsrummet kl. 8.00-8.55, hvor der kan stilles lægefaglige spørgsmål.
Kl. 9.00-12.00 besvares telefonen af en medicinstuderende.
I denne tidsperiode kan der foretages receptfornyelser, tidsbestillinger/afbestillinger og gives visse laboratoriesvar, samt stilles almene spørgsmål til/om lægehuset.
Online
Husk at lægen har 5 hverdage til at svare dig, hvis du skriver en e-konsultation eller fornyer medicin online.
Lægevejen.dk
På lægevejen.dk kan du bestille tider og skrive e-konsultationer til lægen.
Du kan enten logge ind med dit Nem-ID eller uden Nem-ID. Hvis du vil oprettes i systemet uden brug af Nem-ID, skal du ringe til lægehuset for at få oprettet et login.
Medicinfornyelse online: Foregår via Appen Medicinkortet: Gå direkte til den eller via link på appen MinLæge. Bemærk at det i denne app IKKE er muligt at forny medicin, der efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger kræver fremmøde.
Appen MinLæge
I appen MinLæge kan du se dine aftaler, få notifikationer om aftaler, skrive til lægen og det er også her videokonsultationer foregår. Her er også link til Appen Medicinkortet, der er nævnt ovenfor.
Videokonsultation
Efter aftale med Regionen har vi nu mulighed for at tilbyde videokonsultation i stedet for fremmødekonsultation. Det kan give god mening i denne tid med Corona, men også for patienter med en travl hverdag. Det kræver blot en iPad/tablet eller en smartphone.
Videokonsultationer foregår via appen "MinLæge". Du logger ind i appen og trykker på knappen med videokamera-logoet. Dernæst skal du godkende brug af video og skrive emnet for at "sætte dig" i det virtuelle venteværelse før din tid.
Vi ses på skærmen!
Akuttid
Vi har akuttider ved lægerne alle dage. Disse tider er beregnet til akut opstået sygdom, og du skal ringe til lægehuset mellem 8-9 for at blive visiteret til en akuttid samme dag.
For almindelig konsultation henvises til almindelig tidsbestilling.
Blodprøvetagning
Alle dage ml. 7.30-8.45 kan du komme til blodprøvetagning, uden du behøver at bestille tid i forvejen. Ønsker du at få taget blodprøve uden for denne tidsramme, skal du booke en tid online eller telefonisk ved sygeplejerske eller medicinstuderende.

Opdateret marts 2022